Nålene fjernede hovedpinen

Nålene fjernede hovedpinen
Invaliderende hovedpine tvang kvinde til dagligt at indtage store mængder af smertestillende medicin. Men mødet med en lokal akupunktør fra Esbjerg kom til at ændre hendes tilværelse.

I 1999 fik 55-årige Ulla Andersen fra Esbjerg en slem salmonellaforgiftning, som medførte fjorten dages hospitalsophold, efterfulgt af tre måneders sygemelding fra hendes arbejde som ekspedient i en tøjbutik. Efterfølgende var det meget hårdt at komme i gang igen med dagligdagen. Og Ulla Andersen, som aldrig tidligere havde lidt af nogen særlige skavanker, begyndte at få en migrænelignende hovedpine. Adskillige undersøgelser, bl.a. scanning af hjernen, konkluderede at hun ikke fejlede noget. Eneste mulighed for at holde hovedpinen på afstand var store doser af smertestillende medicin.

- På et tidspunkt var jeg oppe på ni piller om dagen, hvilket resulterede i, at jeg altid var træt og irritabel. Og det kunne jeg ikke byde min familie, for slet ikke at tale om mit arbejde. Derfor meldte jeg mig ind i et Fitness Center i Esbjerg for at forsøge at genvinde min energi. Her faldt jeg i snak med PA Akupunktør Bitte Fialla, som tilbød mig at komme hen i hendes klinik, fortæller Ulla Andersen.

Hovedpinen lettede
- Jeg anede intet om akupunktur og var da noget skeptisk, men faldt helt til ro. Første behandling virkede lovende og efter et par behandlinger på briksen var min hovedpine lettet betydeligt, siger Ulla Andersen. To ugentlige behandlinger hos Bitte Fialla, som er medlem af Praktiserende Akupunktører, og dermed Registreret Akupunktør, blev til færre og efter et år var behandlingsforløbet afløst af få lejlighedsvise konsultationer. I samme periode trappedes hun ud af medicinen.

Takker for hjælpen hver dag
- Det er over et år siden, at jeg sidst har været til behandling, men nu skal jeg hen og have en omgang. Ikke på grund af hovedpine, men for at få styrket hele kroppen og bevare den gode energi. Jeg har ofte Bitte i tankerne, og i mit stille sind takker jeg hende for hjælpen. Jeg har fået glæden og energien tilbage i min hverdag. Og overskud til at tage på ture med børn og børnebørn, slutter en glad Ulla Andersen.

FAKTA:
Flere end 4. mio*. danskere lider dagligt eller jævnligt af en eller anden form for hovedpine, lige fra migræne til spændingshovedpine. Der findes faktisk flere end 200* forskellige slags hovedpiner. Lidelsen er i de fleste tilfælde godartet, men kan også være et symptom på en alvorlig lidelse. Forskellige former for hovedpine er skyld i rigtig mange sygedage her i Danmark. Faktisk skyldes hver 5. sygedag* hovedpiner. !! Derfor er det vigtigt, at man altid søger læge, hvis man lider af en eller anden form for hovedpine over en længere periode. Ønsker man derefter selv at gøre noget, kan det være en god idé at prøve akupunktur. Mange undersøgelser viser nemlig, at akupunktur kan have en gavnlig effekt på forskellige typer af hovedpine og migræne. Bl.a. viser en større britisk undersøgelse**, hvor 401 patienter deltog, at akupunktur virker mod migræne. Ved første besøg hos en akupunktur vil han prøve at finde årsagen og derud fra planlægge en behandling.

*Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Nov 2007
**Kilde: www.netdoktor.dk, 30/4 2004.
Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Kontakt os for yderligere informationer.