Referencer
Rygestop
Du har allerede nu taget det første skridt til et
rygestop - nemlig skridtet til selv at gøre noget ved det.
Måske er det første gang, du skal prøve et rygestop, eller måske
har du prøvet det utallige gange før.
Rygeafvænning lykkedes med akupunktur
10 års afhængighed af nikotin er endelig overstået! Efter flere
mislykkede forsøg med nikotinpræparater kan jeg nu efter to
akupunkturbehandlinger hos Gitte Ebbesen stolt kalde mig for
ikke-ryger. Jeg røg op til 40 cigaretter dagligt, og det kunne
mærkes, ikke mindst på økonomien og helbredet.
Den største udfordring ved et rygestop har for mig været
uvidenheden om, hvornår abstinenserne forsvandt - eller i det
mindste blev til at holde ud. Jeg er overbevist om, at alle rygere
ville kunne gennemføre et rygestop, hvis man på forhånd vidste,
hvor lang tid "pinslerne" ville strække sig. Det ved man desværre
ikke! Men når jeg sammenligner rygestop med nikotinpræparater og
rygestop med akupunktur, så taler resultatet for sig selv.
Akupunkturen gjorde det nemmere både fysisk og mentalt at blive
ikke-ryger, fordi abstinenserne modereres allerede i begyndelsen af
processen. Jeg kan derfor varmt anbefale akupunktur som
rygestop-middel til alle, der seriøst overvejer at kvitte
tobakken.
Liv Camilla Skjødt
Forberedelse
Til et rygestop er forberedelsen af stor betydning for om det
lykkes at gennemføre. Det er selvfølgelig vigtigt, at du gør dig
klart, hvorfor du vil holde op med at ryge - er det af
helbredsmæssige årsager, økonomiske, for familiens skyld eller en
kombination af det hele? Uanset hvilken metode man vælger til et
rygestop er det vigtigste motivationen - uden den går det
ikke.
Praktiserende Akupunktører
Foreningen Praktiserende Akupunktører har lavet en mindre
undersøgelse af 42 klienters erfaringer med akupunkturbehandling i
forbindelse med rygeafvænning. Tre måneder efter var 38 stadig
røgfri. Undersøgelsen bekræfter det, mange behandlere og klienter
allerede har erfaret, nemlig at de små nåle kan gøre en forskel for
den, der ønsker at slippe af med trangen til tobak.
FAKTA:
Hvert år er der ca. 14.000 mennesker, der dør på grund af
rygning*.
*Kilde: www.cancer.dk
