Referencer
Artikler
Nåle og tarmskylning fjernede hudproblemer
Ung kvinde fra Billund måtte gennem mange gener med
"psoriasis-lignende"udslæt. Men efter behandling hos en lokal
akupunktør, som også gav hende tarmskylninger, kan hun atter nyde
livet.
Majbritt Christensen på 20 år havde gennem længere tid haft
problemer med udslæt på hænderne, men i sommeren 2007 gik det helt
galt. Hun havde røde hænder og på den højre hånd var der åbne
sår.
Udslættet, som også kom på lårene og i hendes ansigt gjorde så
ondt, at hun ikke kunne sove om natten.
Tidligere havde hun konstateret, at hun reagerede på fugt, hvilket
betød, at hun dårligt kunne vaske gulv, gå en tur i regnvejr eller
sågar tage et bad. Derfor besluttede hun sig til at gøre noget ved
det, da hun arbejdede i en blomsterbutik, hvor hun var meget i
kontakt med vand. Og det har hun bestemt ikke fortrudt.
- Min egen læge mente ikke, at der var noget at gøre, men det
ville jeg ikke acceptere. Derfor fik jeg en henvisning til en
hudlæge, der lavede priktests på ryggen. Desværre kan disse tests
ikke måle "vand- og planteeksem", som hudlægen formodede det var,
mit arbejde taget i betragtning. Det underlige var, at jeg ikke
reagerede på blomster eller andet i priktesten. Jeg blev alligevel
tilbudt at få foretaget en yderligere test i København, hvilket jeg
dog fravalgte, da jeg tænkte, at det ikke ville give mig svar på,
hvorfor og hvad jeg kunne gøre. Jeg valgte i stedet at slutte i
blomsterbutikken, hvor jeg var startet som elev, men blev hurtigt
ansat som juleassistent i en isenkrambutik, fortæller Majbritt
Christensen fra Billund, hvis far i mange år har lidt af psoriasis,
som han dog holder nede med akupunkturbehandlinger.
Nålene stoppede "ildebranden"
- Min far har igennem længere tid gået til akupunktur hos
"Punktet" i Vejle, som er en akupunktur- og colon hydroterapi
klinik. Han foreslog mig at tage en snak med PA-Akupunktør Jørn
Larsen, som mente, at der kunne være tale om en ubalance i tarmens
bakterieflora Derfor forsøgte jeg mig med et par
akupunkturbehandlinger, som hjalp med at holde "ildebranden" nede.
Jeg fik også foretaget tre tarmskylninger af tyktarmen for at
akupunkturen skulle virke optimalt. For at finde årsagen til det
hele fik jeg undersøgt mikrobiologien i både tynd- og tyktarm, samt
tarmens sundhedstilstand. Derudover fik jeg undersøgt, om der var
fødevarer jeg var ikke kunne tåle, selvom de tidligere tests havde
været negative Jeg fik jeg at vide, at jeg havde massiv overvækst
af en bestemt type svamp i tynd- og tyktarm, og i tilgift en
overvækst af en hel række bakterier, som ikke ville være der, hvis
den gode bakterieflora var i balance. Dernæst fandt jeg ud ad, at
jeg ikke kunne tåle ting fra natskyggefamilien som kartofler og
tomater samt at jeg reagerer på gær og svampe som champignon, og på
komælk, ost, hvede, havre og rug, siger Majbritt Christensen og
fortsætter:
- I den første halvanden måned holdt jeg mig fra ting, som jeg
reagerede overfor, f.eks. brød og kartofler, mens jeg fik et
kosttilskud med probiotika (tilskud af levende mikroorganismer).
Derefter begyndte jeg så småt at tage andre ting ind, f.eks. en
kartoffel om dagen og lidt brød. Men tomaterne kan jeg altså ikke
tåle. Løsningen er at holde kosten, som jeg hurtigt blev dus med,
samt vide, hvor meget jeg kan tåle af de enkelte ting. Og så går
jeg løbende til akupunktur. Her får jeg samtidig checket mit
antioxidant-niveau via en blodprøve, hvor jeg prikker mig selv i
fingeren, udtaler Majbritt Christensen.
- I dag er det kun, hvis jeg snyder med kosten, at jeg får prikker
på oversiden af hånden, men ingen smerter, revner eller blødninger
i huden. Tidligere var jeg bleg og hvid i huden med rande under
øjnene, da jeg ikke kunne sove om natten. I dag har jeg fået min
kulør og energi samt min nattesøvn tilbage. Jeg er bare så glad
for, at jeg traf et valg om at finde årsagen og løsningen til mine
gener, i stedet for at skulle lære at leve med dem, slutter
Majbritt Christensen, som ikke vendte tilbage til
blomsterbinderiet, men i stedet er ved at blive uddannet til
isenkræmmer.
FAKTA:
"Punktet" er en akupunktur- og colon hydroterapi klinik, som
arbejder efter den klassiske kinesiske filosofi om energi og
energibaner, flow og stagnation, kulde og varme, yin og yang, fugt
og slim m.m. Derudover drages den praktiske fjernelse af stagnerede
affaldsstoffer i tarmen, som i sig selv er en terapeutisk
forhindring for akupunkturen, ind i billedet, når der er tale om
hudproblemer, hovedpiner eller problemer i bevægeapparatet. Ved
colon hydroterapi, der også kaldes tarmskylning, anvendes der ikke
tryk på vandet, ligesom der ikke anvendes sug. Der kommer kun den
mængde vand ind som tarmen tillader, idet der er et trykmanometer
på maskinen, der konstant følger trykket i tarmen. Klinikken
samarbejder med lægelaboratorier i USA og klinikker i København som
Nordic Laboratories og Medical Nordic.
Kontakt os for yderligere informationer.
